Sådan bliver du opdaget på LinkedIn

LinkedIn promovering af egen konto

Ønsker du, at din LinkedIn-profil skal promovere dig personligt, er det en fordel at vide, hvilke muligheder du har. For LinkedIn giver dig flere muligheder, for at du kan komme frem under flere relevante søgninger for dig.

Om-sektionen

Her er det muligt at skrive en tekst om dig selv, som denne boks helt oplagt er til. Herudover er det også muligt at lave særlige nøgle- og søgeord om dig, og hvad du beskæftiger dig med, samt lave hashtags, som kan findes i forbindelse med andre opslag på LinkedIn.
Herunder er vedlagt et billede fra min LinkedIn-profil

Nøgle- og søgeord fra LinkedIn

Kompetencer

Anvend kompetencer til at fremvise hvad du tidligere har arbejdet med. Med rig mulighed for at tage en kompetencequiz, for at vise du også kan det – Denne del giver dog ikke så meget.

Her er det en klar fordel at kombinere kompetencer med erfaring. For at mulige interessenter kan se hvor meget erfaring du har, og fra hvilken stilling/type arbejde.

Skab trafik på din LinkedIn-profil

Som du nok har bemærket, når andre tjekker din LinkedIn profil ud, får du en notifikation om hvem som har været på din profil – Det samme gør andre LinkedIn-brugere, når du besøger deres profil. Derfor kan du med fordel, søge efter relevante profiler på LinkedIn, og besøge disse.

Indled dialogen

Skil dig ud fra mængden ved at indlede en dialog. Det kan være svært at huske alle sine forbindelser på LinkedIn. Nogle af dem har du måske aldrig mødt ansigt til ansigt, mens andre har du måske kun mødt en eller få gange.
Når du indleder en dialog med nye forbindelser, vil de have fået en vis forståelse af, hvem du er. De har set dit navn, dit billede og muligvis kommunikeret med dig, så de føler allerede, at de kender dig en smule.

Hvis vedkommende accepterer din anmodning om at oprette forbindelse, kan du bruge følgende script til at starte en samtale:

Hej [Navn] 👋🏻
 
Velkommen i mit netværk 🤝
 
Sig endelig til hvis der er noget jeg kan gøre for dig.
 
Med venlig hilsen
[Afsender]

Hvis vedkommende ansøger dig om at oprette forbindelse, vil følgende script være mere relevant. – Her kan du også spørge ind til, hvorfor vedkommende ansøgte om at oprette forbindelse. For at finde ud af om der er noget på din profil, der bør fremhæves yderligere.

Hej [Navn] 👋🏻
 
Tak for din connection 🤝
 
Håber du har det godt. 
 
Jeg er lidt nysgerrig: Hvad gjorde at du gerne ville connecte med mig?
 
Ser frem til dit svar. 
 
Med venlig hilsen
[Afsender]

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *